FDF Klovborg bygger bålhytte
Se billeder her
FDF Klovborg er langt i planerne om at få bygget en bålhytte ved deres kredshus på Nørregade. Det har længe været et ønske for kredsen og er blevet forstærket under den lange Corona-nedlukning, hvor alle aktiviteter har foregået udendørs.
Det er planen, at der udover selve bålhytten, vil være indbygget 2 shelters og plads til brænde, som vil være integreret som en smuk og naturlig del af konstruktionen. Derved vil der være mulighed for at udnytte hytten til mere end bare de ugentlige aktiviteter, men også til overnatning. Samtidig bliver hytten bygget og placeret, så den også kan fungere som en slags ”scene” ved større arrangementer som f. eks. den årlige Sct. Hans fest.
Arbejdet er nu så langt fremme, at der er givet tilladelse til byggeriet og man er i fuld gang med at rejse kapital. Hytten, der bliver bygget i rustikke naturmaterialer, vil indgå smukt i naturen på den store grund. Budgettet for byggeriet er på omkring 200.000 kr., hvoraf frivilligt arbejde udgør omkring ¼. Så der skal stadig rejses en del penge.
Kredsen er i fuld gang med at søge diverse fonde, og har allerede fået positiv respons fra flere sider. Derudover vil der være mulighed for alle interesserede at købe et eller flere ”Gavebeviser”, hvorved man kan støtte projektet. Beviserne koster 100 kr. stykket og kan købes ved forskellige arrangeementer i løbet af efteråret eller ved henvendelse til bestyrelsen. Gavebeviserne fungerer desuden som et lokalt lotteri med mulighed for en lille præmie.
Hvis der er andre, der på en eller anden måde vil hjælpe med finansiering, er man velkommen til at kontakte FDF. Det kunne være et lokalt firma, der gerne vil bidrage med et sponsorat. I det tilfælde vil der blive lavet en ”sponsortavle” når bålhytten er færdig.
Kontakt gerne bestyrelsen og hør nærmere.
Og allerede nu kan man på pladsen se en markering af, hvor hytten vil blive placeret.
TAK TIL SPONSORER
FDF er utroligt glade for den store velvillighed til at støtte vores projekt med den nye bålhytte.
Det er både fra firmaer og mange private, der køber "GAVEBEVISER" og på den måde giver et bidrag.
Særlig tak skal lyde til firma- og foreningssponsorer:
NORLYS
LOA-Fonden
Nordea Fonden
Klovborg Friskoles Venner
Møbelgården
Klovborg Antenne Forening
Landbruget i Klovborg
Tranholmhus
Skade Dambrug
EMR - Nr. Snede
Krondal Murer Forretning
SEJ Biler - Nr. Snede
N. Schrøder Aps - Klovborg
Tommys Grave Service
Superbrugsen Nr. Snede
Klovborg Kirke